CO2-aftryk
Reduktion af CO2-aftryk
Klimaloven fra 2019 binder Danmark til et mål om 70 procent reduktion af udledningen af CO2 i 2030 ift. 1990 og et langsigtet mål om klimaneutralitet i senest 2050 – med Parisaftalens 1,5 graders målsætning for øje. På det grundlag er alle sektorer i Danmark i gang med at planlægge, hvordan den grønne omstilling kan foretages mest hensigtsmæssigt med indspil fra bl.a. Klimarådet og de 13 klimapartnerskaber.
CO2-aftryk og Østlig Ringvej
Baseret på erfaringerne fra Øresundsforbindelsen, Storebæltsforbindelsen og Femern Bælt-forbindelsen arbejdes der målrettet for at nedbringe CO2-aftrykket fra anlæg, drift og vedligeholdelse af Østlig Ringvej, med en sigtelinje om at nå frem til CO2-neutral drift af forbindelsen.
Anlæg af infrastruktur udgør en kilde til CO2, og derfor skal ny infrastruktur også gøre sit for at CO2-reduktionsmålene kan indfries. Østlig Ringvej forventes bygget som en sænketunnel og materialerne er primært beton og stål, der i dag afsætter et betydeligt klimaaftryk. Derfor afsøges muligheder for at benytte materialer og metoder, der reducerer det samlede CO2-forbrug under hensyn til sikkerhed, holdbarhed og økonomi.
Østlig Ringvej anlægges som en langsigtet investering i at skabe forbedret mobilitet og muligheder for et andet bymiljø i storbyen, hvor mennesker, virksomheder og trafik i dag er koncentreret. Østlig Ringvej kan skabe mulighed for at lede bilerne uden om Københavns centrum og ned under vandet i en ny ringforbindelse mellem Nordhavn i nord og Københavns Lufthavn og Øresundsforbindelsen i syd.
"En lang levetid vil være et vigtigt bidrag til at begrænse materialeforbruget og reducere klimaaftrykket fra forbindelsen."
Forbindelsen vil få en forventet levetid på mindst 120 år. En lang levetid vil være et vigtigt bidrag til at begrænse materialeforbruget og reducere klimaaftrykket fra forbindelsen. Den skal kunne holde i mange år uden behov for store ombygninger og reinvesteringer. Det kræver, at der anvendes materialer af høj kvalitet.
Udgangspunktet er, at Østlig Ringvej kan anlægges som en sænketunnel med samme teknologi som Femern Bælt-forbindelsen. Målsætningen er i den forbindelse at reducere klimapåvirkningen ved at genbruge tunnelelementfabrikken fra Femern Bælt-forbindelsen på Lolland.
Indledende analyser viser, at de primære kilder til CO2 i anlægsfasen for en sænketunnel er beton/cement, stål, brændstof til maskiner og transport.
Sund & Bælt kan blive bygherre for Østlig Ringvej og benytte entreprenører i anlægsarbejdet. Det vil blive undersøgt, hvordan krav om materialevalg, maksimal CO2-udledning eller krav om reduktion af CO2 i udbud og kontrakter kan bidrage til at nedbringe udledning af CO2. Det kan være op til markedet at finde den optimale metode til at reducere udledningerne. Tilgangen vil basere sig på livscyklusanalyser (LCA) og miljøvaredeklarationer (EPD). Der skal selvsagt føres tilsyn med entreprenørernes CO2-oplysninger og overholdelse af klimakrav. Det vil også blive undersøgt, om der kan stilles krav, der er lavere, end det man kan realisere i dag.
Handlingsplan for arbejdet med reduktion af CO2-aftryk for Østlig Ringvej
Cement
Der udledes CO2 under produktion af cement. Halvdelen stammer fra opvarmning af kridt, hvor CO2, der naturligt er indlejret i kalksten, frigives, mens den anden halvdel kommer fra brug af fossile energikilder til at opnå høje temperaturer under brænding af cementklinkerne. Der stilles høje krav til kvaliteten af den cement, der indgår i betonen for Østlig Ringvej, for at sikre den en lang levetid.
Sund & Bælt vil arbejde med følgende prioriterede tiltag for at reducere CO2-udledning fra cement til Østlig Ringvej med henblik på at minimere Østlig Ringvejs klimapåvirkning:
- Mængden af beton, der skal bruges til at bygge Østlig Ringvej minimeres via optimering af design
- Det undersøges, om der er mulighed for at erstatte dele af cementen med andre materialer som ler, kridtfiller eller flyveaske, der har et lavere CO2-aftryk
- Det undersøges, hvordan cementtyper med forskellige egenskaber og CO2-aftryk kan benyttes i forskellige dele af Østlig Ringvejs konstruktion for at minimere CO2-aftrykket.
- Det undersøges, om der kan stilles krav om carbon capture på de fabrikker, der producerer cementen, så CO2’en fra cementproduktionen indfanges og udnyttes eller lagres (carbon capture and storage CCS).
Stål
- Mængder af stål der skal bruges til at bygge tunnelen minimeres ved at optimere designet.
- Stål er 100 procent genanvendeligt uden tab af kvalitet. Der arbejdes for at benytte stål af genanvendt skrot, i det omfang det er tilgængeligt på markedet, for at reducere CO2-aftrykket fra det stål der anvendes i tunnelelementerne.
- Det undersøges, om der kan stilles krav om carbon capture på de fabrikker, hvorfra stålen kommer.
Fossilfri byggepladser og transport
Der arbejdes for, at byggepladser og transport forbundet med anlæg af Østlig Ringvej bliver fossilfri. Det gælder for tunnelelementfabrikken, lastbiltransport til og fra byggepladser, intern transport på byggepladser samt søtransport. Det kan blandt andet ske ved at stille krav til anlægsentreprenører og underleverandører i udbud og kontrakter om, at de maskiner og køretøjer, der benyttes, anvender emissionsfrie eller fossilfri drivmidler og kræve, at skurvogne på byggepladserne er isolerede og opvarmes med varmepumper. I samarbejde med kommuner og elnetselskaber skal der sikres tilstrækkelig grøn elforsyning til byggepladserne.
Blue carbon - binding af CO2 i havets skove
Det undersøges, hvordan man ved at bygge med naturen kan udforme designet for retablering af havbunden oven på tunnelen, så den kan bidrage til at udbrede havets skove, som består af tang og havgræs – herunder ålegræs i særdeleshed. Havets skove spiller en vigtig rolle i forhold til at binde CO2 i planter og havbund – også kaldet blue carbon – hvorfor et bidrag til udbredelse af blandt andet ålegræs kan have en positiv effekt på Østlig Ringvejs CO2-aftryk.
Yderligere tiltag til reduktion af CO2 udledninger i takt med at der kommer ny viden
Nye initiativer vil blive tilføjet i takt med, at der kommer ny viden til. Der vil i fremtiden være tiltag, som vil kunne reducere CO2-aftrykket yderligere, men som ikke kan lade sig gøre i dag. Det er eksempelvis intentionen at undersøge, om der kan høstes kinetisk energi fra bevægelser i tunnelen, som konverteres til elektrisk energi via en energigenerator, samt om tunnelen kan designes med et strømskinnesystem, så elektriske køretøjer kan oplades under kørslen.
Sund & Bælt ønsker at arbejder for at videndele og hente inspiration fra andre flagskibsvirksomheder fra samme eller andre brancher. Som led heri er Sund & Bælt medlem af Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar. Det er ambitionen at bidrage til udbredelse af viden om klimavenlige løsninger for fremtidige infrastrukturprojekter med henblik på at accelerere den grønne omstilling af branchen.
Livscyklusanalyser og Produktspecifikke miljøvaredeklarationer
Livscyklusanalyser
Livscyklusanalyser (LCA’er) er en holistisk metode til at vurdere produkters eller produktsystemers miljøbelastning gennem hele livscyklus – fra udvinding af råmaterialer og fremskaffelse af naturressourcer, over fremstilling af produktet, brugen af dem, inklusive vedligeholdelse og reparation, til bortskaffelse af alle restprodukter.
Miljøvaredeklarationer
Produktspecifikke miljøvaredeklarationer (EDP’er) er en metode til at dokumentere og deklarere bæredygtigheden af byggevarer.
LCA og EDP
LCA’er og EDP’er er standardiserede ISO-normer, hvilket giver mulighed for at sammenligne produkter og foretage klimavenlige valg.