Sund & Bælt kan blive bygherreorganisation på projektet og have et overordnet ansvar for at sikre ligestilling og diversitet på projektet bl.a. gennem kontrakter for gennemførelse af projektet.
Ligestilling og diversitet
Mangfoldighed har positive effekter
Bygge- og anlægsbranchen er en af de mest kønsmæssigt skæve brancher i Danmark. Kun 9 procent af de beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen er kvinder. Dertil kommer, at kun 25 procent af de kvinder, der er beskæftiget i branchen, arbejder som håndværkere. Resten er ledere eller arbejder på kontor i byggevirksomheder.
Den ulige kønsfordeling i byggebranchen er et problem, fordi undersøgelser viser, at virksomheder, der fokuserer på mangfoldighed på medarbejder-, mellemledelses- og højeste ledelsesplan har en lang række positive effekter ikke kun på bundlinjen, men også når det kommer til at få adgang til talentmassen på arbejdsmarkedet, skabe innovation, fastholde medarbejdere og skabe trivsel på arbejdspladsen. Det er derfor særligt vigtigt at få arbejdet med problemstillingen, selvom det vil tage tid at få ændret forholdene i bygge- og anlægsbranchen.
Østlig Ringvej, ligestilling og diversitet
Handlingsplan for arbejdet med ligestilling og diversitet
Ligestilling, menneskerettigheder og diversitet
Det er en målsætning at sikre en mangfoldig medarbejdersammensætning, som afspejler samfundet, og som bygger på et inkluderende og ikke-diskriminerende arbejdsmiljø. Dette gælder for Sund & Bælts egen organisation såvel som hos de entreprenører, der kan udføre projektet. Det kan blive undersøgt, hvordan der kan støttes op om initiativer målrettet at skabe ligestilling og diversitet i bygge- og anlægsbranchen herunder i forbindelse med udbud af kontrakter og ved at stille krav om, at entreprenørerne rapporterer om deres indsats på området.