Hvad søger du?

11 januar 2024

Er der ueksploderet ammunition i linjeføringen for Østlig Ringvej-projektet?

Det er er vores samarbejdspartnere Per Aarsleff A/S og UMAG Solutions i fuld gang med at undersøge ved hjælp af drone og motorbåd. I første omgang i området fra Prøvestenen til Kastrup Digevej.

Det er nemlig ikke utænkeligt, at granater, bomber og miner fra 1. og 2. verdenskrig ligger gemt på havbunden. Viser det sig, at havbunden er sprængfyldt - tøhø - med gammel ammunition, kan det udgøre en betydelig risiko for personer og materiel. Det er derfor vigtigt at kortlægge, om og i så fald hvor der er ueksploderet ammunition, såkaldt UXO (unexploded ordnance), i området, som skal ryddes.  

For at identificere eventuel ueksploderet ammunition benytter UMAG Solutions et magnetisk dronesystem, som registrerer, om der er ammunition i området. 

Droneflyvningen foregår en meter over vandspejl og varer frem til slutningen af denne uge. Herefter skal dataregistreringerne analyseres grundigt.