Hvad søger du?

27 november 2023

Klar til anden workshop

I denne uge mødes vores innovationsgrupper inden for bæredygtighed til anden workshop. De tre innovationsgrupper inden for klima, energi og miljø vil hver især fortsætte deres spændende arbejde med at udvikle bæredygtige løsninger til Østlig Ringvej.

For at skabe et grønnere fodspor, vil innovationsgrupperne blandt andet have fokus på:

  • Nedbringelse af CO2-emissioner: Klimagruppen stræber efter at udvikle løsninger, der kan nedbringe CO2-emissionerne fra beton og armeringsstål. 
  • Energioptimering: Med stærkt fokus på bæredygtighed udtænker energigruppen løsninger, der minimerer energiforbruget på tværs af transport, indbygning og byggeplads.
  • Building with nature og blue carbon: Miljøgruppens mål er at integrere de såkaldte building with nature-principper, der går ud på, at vi gerne vil bidrage til mere og bedre natur end den, vi inddrager. Vi vil gerne forbedre og kompensere til gavn for dyr og natur, og så vil vi designe konstruktioner, som med tiden kan blive en del af naturen. Derudover vil miljøgruppen udnytte blue carbon for at skabe mere miljøvenlige og bæredygtige infrastrukturløsninger, der forbedrer biodiversiteten i vores projektområder.

Workshoppen er andet led i innovationsgruppernes arbejde, der munder ud i et forslagskatalog med initiativer, der kan gøre Østlig Ringvej mere bæredygtig. 
 
Vi glæder os til at fortsætte det gode samarbejde.