Havbundsmateriale
Hvad består havbundsmateriale af?
Havbundsmaterialer (sedimenter) er meget forskellige og inddeles oftest efter havbundsoverfladens sammensætning af ler, silt, sand og sten med deres varierende indhold af organisk materiale. Undergrundens geologiske materialer spiller en rolle, men primært er det de aktuelle hydrografiske forhold, dvs. strøm og bølgeforhold, som er afgørende for, hvilke materialer der findes og transporteres ved havbunden.
Den øverste del af havbunden ændrer sig løbende ved aflejring, erosion eller forbi-transport af materialer, hvorved først og fremmest de finere materialer løbende aflejres i havområdernes dybere bassiner og i beskyttede kystnære områder og bugter.
Materialerne, som transporteres i havet, stammer fra naturlig erosion af kysten og højtliggende havbund. Dertil kommer materialer, der tilføres gennem floder og mindre vandløb. Under storme og i perioder med stærk strøm flyttes særligt meget materiale.
Langt de fleste sedimenter er rene, naturlige materialer. I by- og havnenære miljøer, eller andre steder hvor der er sket udledninger af forurening til havmiljøet, kan den øverste del af havbunden gennem tiden være blevet forurenet. Hvorvidt havbundssediment betragtes som forurenet eller ej, undersøger man ved at analysere sedimentet for miljøskadelige stoffer, hvorved der kan tages stilling til en ansvarlig håndtering af sedimentet f.eks. i forbindelse med anlægsarbejder i det marine miljø.
Østlig Ringvej og havbundsmaterialer
Anlæggelse af Østlig Ringvej omfatter udgravning af havbundsmateriale og jord for at skabe plads til tunnel, arbejdsområder og tilkørselsanlæg. Der er en række forskellige muligheder for at håndtere det opgravede havbundsmateriale. Den konkrete håndtering vil bero på materialernes geotekniske egenskaber og renhedsgrad. Størstedelen af det materiale, der opgraves, vil være rene sedimenter, der i udgangspunktet kan genanvendes og nyttiggøres.
Men det øverste materiale i visse dele af linjeføringen kan vise sig at være forurenet i en eller anden grad eller være uegnet til nyttiggørelse, fx fordi det ikke er fast nok. I så fald skal der foretages en konkret vurdering for materialets håndtering. I forbindelse med undersøgelserne og projekteringsarbejdet skal havbunden i linjeføringen kortlægges og analyseres tidligst muligt i processen for at dokumentere og planlægge en miljørigtig håndtering af sedimentet i de forskellige zoner af linjeføringen.
Handlingsplan for arbejdet med havbundsmateriale
Der fastsættes grænser for sedimentspild i forbindelse med opgravningen for hver del af tunnelen, således der ikke sker væsentlige negative miljøpåvirkninger herfra i havmiljøet. Der vil både være en begrænsning for det samlede sedimentspild, for sedimentspildets intensitet og for fordelingen af spildet over året. Sund & Bælt kan som bygherre sikre, at der af de udførende entreprenører foretages en løbende overvågning og dokumentation af overholdelse af det tilladte sedimentspild. Der vil blive skabt åbenhed om sedimentspild via en offentlig miljøportal i stil med miljøportalen ÆGIR, der benyttes i forbindelse med etablering af Femern Bælt-forbindelsen.
Herudover vil Københavns Havnetunnel arbejde med sediment ud fra følgende fire håndteringsmuligheder i prioriteret rækkefølge:
Minimering af mængder
Både i forhold til gravemetoder og selve anlæggelsen af tunnelen arbejdes på at minimere behov for opgravning af havbunden og dermed minimere mængden af sediment, som skal håndteres.
Nyttiggørelse af materialer i etablering af Østlig Ringvej
Rent havbundssediment anvendes som ressource direkte til Østlig Ringvej. F.eks. vil noget opgravet materiale kunne bruges inden for projektet som tilbagefyld omkring tunnelen eller i egne tilkørselsanlæg.
Nyttiggørelse af materialer til andre formål
Rent havbundssediment, der ikke kan anvendes direkte til Østlig Ringvej, nyttiggøres som opfyld til lokale landindvindingsprojekter som Lynetteholm eller til kystbeskyttelsesprojekter i hovedstadsområdet.
Deponering af resterende materiale
I sidste ende kan der være opgravet sediment, der ikke kan genanvendes eller nyttiggøres på grund af deres geotekniske kvalitet eller forureningsgrad. Sediment med forureningsgrader, som er højere end de værdier som Miljøstyrelsen har bestemt, skal deponeres. I dette tilfælde vil der i samarbejde med miljømyndighederne blive fundet de bedst egnede steder til deponi. Deponering kan ske på allerede godkendte pladser, som Miljøstyrelsen anviser, eller i egentlige nye sikrede depoter, der etableres til formålet.
Der kan være sediment, der ikke er egnet til nyttiggørelse, eksempelvis fordi kornstørrelsesfordelingen gør det uegnet. Dette sediment kan af Miljøstyrelsen blive erklæret egnet til klapning, når det overholder de grænseværdier for lettere historisk forurening af havbundsmaterialer, som Miljøstyrelsen har fastlagt. Målsætningen er at undgå klapning. Erfaringerne fra Øresundsforbindelsen og Femern Bælt-forbindelsen, hvor klapning på grund af projektets udformning ikke har været nødvendigt, vil blive inddraget i det videre projekteringsarbejde.